Der var en gang et kendt dansk firma, som var blevet stort og mægtigt på at sælge oplevelser til blege skandinaver. Dér huserede en ung leder som i 1990 opfandt noget helt nyt: ski-rejser til USA med rutefly til lave priser! Spændende, nyskabende og nærmest visionært, sagde omgivelserne.

Menuen stod på fantastiske rejser til snedækkede tinder og den sprødeste pulversne i Crested Butte, Colorado og Killington, Vermont. Vor ungersvend orienterede pressen og da verdensfirmaet ikke brugte penge på betalte reklamer, satte han sin lid til nyhedens interesse.

Tiden gik og ingen ville trykke en historie om ski-rejser til USA.

Året efter udsendte en lille konkurrent et katalog med rejser til de selvsamme dejlige skisportssteder. Pressen skrev begejstret at man nu “for første gang i Danmark” kunne få lov at boltre sig i den amerikanske sne…

Er det nu? Eller nu..? Hvad med nu?

Den dag idag forstår jeg ikke helt hvad jeg gjorde forkert for 20 år siden, men jeg har en mistanke.

Året efter kastede jeg mig over firmaets gigantiske kundedatabase der havde til huse indeni firmaets mainframe servere og som indeholdt navne og adresser på hundredetusindvis af rejselystne skandinaver. Direkte markedsføring eller databasemarkedsføring, var vejen frem, tænkte jeg og så lavede jeg søgekriterier og målrettede rejsetilbudene til den enkeltes profil.

Selvom det var fuldkommen ukendt i Danmark, kunne det ikke slå fejl, tænkte jeg.

Det første forsigtige DM-skud ramte en del af de tiltænkte modtagere, men størsteparten gavnede kun Post Danmark der fik fornøjelsen af af bære brevene både ud og hjem til afsenderen igen.. Jeg havde glemt at få verificeret mine data og en del af det var gammelt.

En del modtagere forstod ikke hvorfor de modtog tilbuddet og ringede ind til vores salgsstyrke for at spørge om nogen havde bestilt noget i deres navn..

Efter at have ryddet op i data, gik næste udsendelse bedre, men mange forstod stadig ikke hvorfor de modtag disse tilbud – de havde jo ikke ringet efter et katalog.

Data-bøffen var gode lærepenge da jeg jo ikke kunne have spurgt nogen til råds, det var jo pioner-arbejde. Men at modtagerne blev forvirrede over henvendelsen, var ikke til at forklare og at mine kolleger og medarbejdere mente jeg var blevet småskør var også et mysterie for mig. Dengang, i hvert fald. Idag er der næppe nogen der vil sætte spørgsmålstegn ved værdien af direkte markedsføring.

Jeg tror at det handlede om timing dengang. Altså dårlig timing.

Den største kunst

Der har i de seneste år være meget fokus på innovation, altså det at skabe noget nyt, nogle nye produkter eller nye (og bedre) måder at gøre tingene på.

Innovation består af mange forskellige ingredienser. Mange tror nok at det kun handler om at få en god idé og så bare lancere den, men det er langt fra sandheden. En stor del af hemmeligheden ved succesrig innovation er timing.

Du kan komme op med de mest geniale og banebrydende idéer, men hvis markedet eller din organisation ikke er klar til at tage imod den, så vil du ikke få det gennembrud din idé fortjener. Ind i mellem kan man være heldig at den gode idé kan “lagres” lidt og så komme til ære og værdighed når modtagerne er klar til det. Først når timing’en er helt rigtig, bliver der tale om innovation.

Og hvordan ved man så når tiden er inde?

Ja, det er faktisk det som min historie handler om. For det er lige præcis det som er så forrygende svært at bedømme. Det er jo derfor vi valfarter til konferencer hos Gartner og IDC, hos Forrester Research eller DataMonitor. Og det er derfor at disse brancheanalytikere kan fakturere os 25.000kr for en markedsanalyse – og det er derfor vi betaler det!

At få idéerne og handle på dem er kun begyndelsen. Det er “nemt” i sammenligning med den største kunst af dem alle -

Timing!

Øvelse gør mester.

Nu skal du jo ikke tro at jeg gik i stå på innovations-fronten der i 90′erne; næh-nej, på ingen måde.

Jeg fortsatte ufortrødent da jeg et par år senere gjorde min hobby til mit levebrød ved at skifte til IBM og jeg kan stadig ikke lade være med at forbedre på alt hvad jeg støder på. Hvis noget kan automatiseres, så kan du være sikker på at jeg spotter det. Hvis noget kan optimeres eller effektiviseres, så falder mit falkeblik på det.

Det er den primære grund til at jeg for så længe siden kastede min kærlighed på Unified Communications & Collaborations (UC&C). Her har vi en måde at gøre noget på, som har et stort potentiale for effektivisering af kommunikationstunge processer og langt bedre samarbejde (med mere innovation til følge!) internt i virksomheden og med de eksterne partnere man nu engang har.

UC&C har sådan set fået sit gennembrud, men på grund af den økonomiske afmatning har den ventede eksplosion fordelt sig lidt forsigtigt hen over længere tid. Nu står UC&C på menuen hos langt de fleste IT-chefer ude i virksomhederne og hvis de ellers griber det rigtigt an, så vil de se store fordele ved at implementere det.

Min timing er blevet langt bedre end den var engang og faktisk har jeg netop støvet en lille fremsynet godbid af som jeg lavede for 4 år siden. På det tidspunkt talte jeg om, at det ville være smart hvis vi kunne fakturere vores vores kunders medarbejdere enkeltvis for brug af de systemer vi stiller til rådighed for dem.

Det forstod ingen rigtigt dengang og jeg vidste at jeg var tidligt ude, men jeg fik lavet den ændring i vores systemer som gør at det nu er muligt at den enkelte bruger betaler for sit eget forbrug af video-konferencer, SMS’er, telefoni osv. osv.

Lyder det som noget folk vil ha’ idag? Behøver jeg sige use-based invoicing og cloud services?

På samme måde er timing’en rigtig for UC – der er brug for at blive mere effektiv, for at nå mere med de samme (eller færre) ressourcer. Lyt til mig:

Det er nu at det er NU. 

Popularity: 2% [?]

{ 0 comments }

Idag, søndag, dukkede en gammel historie op til overfladen igen.

“Flere bliver fyret via SMS” lød overskriften og vi har hørt det før. Det nye er at det lader til at gribe om sig. Hvor det hidtil har været relativt sjældent brugt og som regel kun af firmaer der generelt ikke var ledet professionelt, begynder det åbenbart at brede sig til firmaer man normalt ikke ville vente den slags fra. Danmarks Radio var et af de eksempler jeg hørte om.

Det hænger muligvis sammen med ledelsens desperation og udmattelse, idet fyringer ind imellem kommer efter en lang tids kamp for firmaets overlevelse. Svage ledere er ofte en åbenlys årsag. Naturligvis hænger det også sammen med stigende mobilitet, men der er efter min mening også en anden årsag.

Værktøjskassen bliver tungere og tungere..

SMS er blevet en mainstream kommunikationsform, både privat og professionelt. Hvor det indtil for ganske nyligt kun var noget man brugte i privat sammenhæng, har SMS nu sneget sig ind i virksomhederne som en almindelig kommunikationsform mellem medarbejdere og sandelig også mellem ledelse og medarbejdere.

Idag har vi valget mellem et stigende antal kommunikationsmedier og -former. Det gør at vi ind i mellem har svært ved at vælge det rigtige medie til situationen.

Unified Communications gør det langt nemmere at vælge mellem forskellige medier “on-the-fly” i kraft af det der hedder “single launch point”, altså det fælles brugerinterface hvorfra du kan starte en tale-, tekst- eller video-samtale ved behov.

Men bliver det så nemmere at vælge det rigtige medie til situationen?

Ikke uden videre. Der skal udvikles og kommunikeres nogle regler for hvordan man bruger de forskellige kommunikationstyper. Og så skal der øves og øves og øves..

Det kommer vel af sig selv…

Nej.

Som man kan udlede af det stigende antal SMS-fyringer, så er der folk der ikke formår at vælge det rigtige medie til situationen. Derfor er man nødt til at udvikle nogle spilleregler i virksomhederne. De skal passe til firmaets måde at kommunikere på generelt og naturligtvis til firmaets brand – altså til den måde man ønsker at blive opfattet på.

Det hedder “governance” på nudansk og dækker over regler, politikker og ikke mindst adfærdsregulering.

Mange vælger at bare lade stå til, men det er en stor fejl. For det første så skader det den effektivitetsforbedring som Unified Communications medfører og for det andet kan det skade firmaets image.

For længe siden (i 2006…) udviklede jeg en model for hvor meget man kan udtrykke i samtaler foretaget over de forskellige medier sammenholdt med kommunikationstypen (information eller dialog). Jeg har vist den mange gange, men først indenfor det sidste halve års tid er folk begyndt at forstå den.

Det hænger naturligvis sammen med at antallet af medier først nu er begyndt at udgøre en udfordring, specielt hos de som har idriftsat de brede UC-løsninger.

Ok, så dropper vi Unified Communications..

Rolig nu

Fordelene ved UC overstiger de udfordringer der er. Grunden til at jeg bringer udfordringerne på bane, er blot for at minde dig om at du skal huske disse tilsyneladende “små” ting.

Folk er forskellige så du kan ikke bare antage at alle dine medarbejdere eller kolleger selv kan finde ud af at bruge kommunikationsmedierne rigtigt. Du kan sikkert nemt sætte dig ind i fornuften ved at lære folk at bruge en fastnetforbindelse til at ringe til udlandet fremfor en mobiltelefon ikke? Der er penge at spare.

På samme måde er der god fornuft i at lære folk at bruge videokonferencer til vanskelige forhandlinger fremfor at bruge email eller telefon.

Jeg er ved at opdatere min model, så du skal nok for den at se (hvis du ikke allerede har set version 1), men jeg vil bede dig om at huske det her i din planlægning.

Det er dumt at bringe sine medarbejdere i en vanskelig situation, fordi ledelsen ikke har givet dem ordentlige retningslinier, ikke?

Popularity: 2% [?]

{ 0 comments }

Amerikanske QWest som laver netværksløsninger i den tunge ende, har skrevet en lille “whitepaper” om UC. I vores branche kalder man alt hvad der skrives af reklametekster, for whitepapers og denne er et godt eksempel på én af dem som nok burde have heddet noget andet.

Nok om det – den indeholder nogle af de vigtige punkter som man skal være opmærksom på når man skal til at starte med Unified Communications.

• Har du styr på dine processer?
• Er din infrastruktur klar til UC?
• Hvor kan du bedst effektivisere med UC?

Og den slags som vi har talt meget om her på bloggen. De fokuserer på det man kalder “single launch point” i UC litteraturen, her kaldet “Real Time Communications Dashboard”. Desværre glemmer de, ligesom alle andre, at det ikke kun er på brugerinterfacet at der er konvergens, men også på API’er, governance, operations og så videre.

Anyway, måske kan du bruge den som inspiration til at komme igang eller til at hjælpe din kunde igang.

Læs dokumentet her.

Popularity: 3% [?]

{ 0 comments }

Har du tænkt over hvad man kunne bruge alle de millioner af kilometer telefonledning som er blevet og stadig bliver overflødig? Eller hvad med alle de bordtelefoner som er på vej i skraldespanden?

Her er et godt bud. Det er fra Frankfurts telekommunikations museum (ja, væn dig til det…) og er ganske kreativt:

Du ser helt rigtigt – det er tele-får. Smukke, dumme, dyr hæklet af telefonledning og monteret med skønne gamle drejeskive-apparater og rør.

Gad vide om de første IP-telefår er blevet skabt? Ellers har du altså chancen for at blive den første der laver sådan én.

Go får it, siger jeg bare!

Popularity: 2% [?]

{ 0 comments }

Det var en af overskrifterne i Børsens MedieMarkeds sektion d. 16. december sidste år. Jeg har gemt artiklen fordi den sætter spotlys på en vigtig pointe og fordi jeg ikke er enig i at at frygten bliver salgstrick nr. 1. Det har den været længe.

Efter at vi netop har forladt “frygtens årti” og har set hvordan trilliarder af kroner er blevet pumpet over i sikkerhedsfirmaer, våbenindustri, private hære og andre “tryghedsskabende” foranstaltninger, kan ingen være uenig. (I dare you.. )

Nu bliver du bange..!

Martin Lindstrøm, som artiklen i Børsen handler om, siger at forbrugerne i den vestlige verden er blevet så påvirket af finanskrisen, at det eneste der kan få dem til at finde muldvarpen frem igen, er frygt.

Hvor meget virus-dræbende håndcreme tror du der er blevet solgt det sidste års tid? Hvor mange millioner skatte-kroner tror du vi fik fyret af på en ikke-eksisterende influenza-pandemi? Jeg kender ikke nogen der for alvor hoppede på den med svine-influenzaen, men alligevel vaskede vi alle sammen hænder lidt mere end vi plejer, ikke?

Martin har sikkert ret og derfor må vi også indenfor IT-branchen ruste os til en periode hvor vi måske kommer til at spille lidt på frygt for at sælge vores ydelser.

Som du har bemærket er interessen for cloud computing nærmest eksploderet i den forgangne uge og skyldes det måske ikke også frygt? Jo, det er frygten for et lavere forbrug og dermed deres behov for at spare, der får firmaerne til at hoppe ombord i skyen på trods af de mange uafklarede problemstillinger. Og ikke mindst på trods af at der ikke er dokumentation for at det i er længden er en billigere model.

At bruge frygt som salgsargument er mig inderligt imod.

Alligevel må jeg jo sande at det faktisk er et af de ældste salgstrick der findes og at jeg ligesom de fleste andre, bruger det helt ubevidst. Når jeg anbefaler vores kunder at bruge deres budgetter på Unified Communications & Collaboration fordi de kan opnå helt fantastiske effektiveringsgevinster, er det så ikke at spille lidt på frygt? For hvis de ikke gør det, så bliver de jo ineffektive i forhold til deres konkurrenter.

Og hvis jeg nægter..?

Hvis man nu alligevel har lidt moralske skrupler over at sælge på frygt (join the club!), så kaster Martin Lindstrøm os heldigvis et par livliner:

• Dårlig selvtillid
• Skyldfølelse.

Herligt! Vi kan altså appellere til to meget mere agtværdige følelser når vi skal sælge vore ydelser. (?!) Jeg har lært at det ikke nytter at kæmpe (alt for meget..) imod virkeligheden, så hvordan får vi vendt de to følelser til en god grund til at kaste sig over UC&C?

Jeg tror godt at vi kan udelukke den med selvtilliden. Der er ikke nogen CIO der køber UC&C fordi han er blevet for tyk eller er i dårlig form (again, join the club…) og selvom det måske giver lidt prestige i CIO-klubben at have implementeret UC&C, så styrker det næppe selvtilliden.

Men skyldfølelse, venner – er den måske ikke nærmest perfekt?

Faktisk er der en del af IT-pusherne derude der allerede for længe siden tog fat på skyldfølelse som salgsværktøj. Det er naturligvis co2-besparelser og grøn IT, jeg tænker på. Det at man kan bruge sin lækre UC&C løsning til at holde virtuelle møder over web og med både voice, video og dokumentdeling, sparer naturligvis rejser. Og når man skærer ned på rejserne så forurener man mindre og får bedre samvittighed.

Faktisk så giver de virtuelle møder noget der er langt mere værdifuldt når det gælder om at dulme den dårlige samvittighed for mange: Mere tid til familien!

Er det måske ikke netop rejsetiden der går ud over samværet med familien? Vi taler hele tiden om “work/life balance” og her er der jo en værktøjskasse der tager hånd om netop det problem.

Kan man måske ikke også arbejde hjemmefra, fuldstændigt ligeså effektivt som hvis man havde brugt en time eller to i motorvejs-køen inden man sidder bag skrivebordet, takket være UC&C?

Føler man sig måske ikke mindre stresset når man kommer hjem efter en dag hvor man har været effektiv og nået alt det man skulle?

UC&C – familiens bedste ven!

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over de som bruger frygt som salgsværktøj og der kan være mange grunde til at anbefale f.eks. video-overvågningsløsninger, men jeg synes nu alligevel at UC&C skal sælges på nogle andre følelser.

Hvis man med UC&C kan få mere tid til at lege med ungerne, spille golf eller gå til salsa-dans med sin partner,  så er det da en ren fornøjelse at sælge!

Jeg vil fastholde at UC&C skal sælges på det store optimerings-potentiale det har. Når man kan skære 10, 20 eller 30% af den tid det tager at gennemføre virksomhedens kritiske processer, så gavner det os alle sammen.

Lad os lave en aftale om at vi fra nu af, kun sælger UC&C for at gøre livet nemmere for danske familier.

Hvad siger du – er du med mig?

Popularity: 3% [?]

{ 0 comments }

Kære dagbog.

Det var en kold mandag morgen og jeg måtte fjerne sneen i indkørslen inden afgang. Trafikken mod Bagsværd sneglede sig afsted på de fedtede veje. Bilisterne var sure, agressive og nervøse.

Kampen om parkeringspladserne nærmest eget skrivebord er forbi da jeg ankommer og jeg må stille slæden laaangt fra målet. Efter en strækmarch i bidende kulde og med blå ører, kan jeg endelig sætte mig bag mit skrivebord.

Inden dagens første kop kaffe tager jeg et hurtigt overblik over mailboxen og konstaterer at dagens Dilbert tager hul på en af de mange cloud-problematikker.

Ja, Dilbert forstår at sætte tingene på spidsen. Med Dilberts skarpe kommentarer i hovedet henter jeg dagens første espresso fra maskinen nede ad gangen og sætter mig til at gennemse en request for proposal fra en kunde. De glæder sig til at modtage et tilbud med løsninger leveret i skyen. Cool.

Efter dagens første telekonference, kigger jeg lidt på hvad de store cloud-spillere kan. Microsoft har deres BPOS løsning som allerede har landet dem flere store, globale kunder med email, Sharepoint,  presence og virtuelle møder. Cisco har deres friske WebEx Collaboration Cloud med email, virtuelle møder og presence. Google driller alle de andre med deres Wave, Apps og Gmail.

Det går op for mig at hvis man bryder det ned på funktioner, så ligner de alle sammen hinanden mere end man lige tror. Man er altså tvunget til at se på andre parametre hvis man skal vælge sin cloud-partner. Måske skal man endda vælge en mellem-mand. Én som kan hjælpe én med at navigere i cloud-landskabet og måske også tilføre noget værdi.

Inden jeg får tænkt færdigt dumper endnu en mail ind i mailboxen. Overskriften lyder: “Snart vil mange IT-afdelinger blive lukket helt.” og linker til en artikel i Computerworld. Store ord, tænker jeg. Kan det nu passe? For flere år siden skulle vi lukke alle IT-afdelingerne fordi det hele skulle outsources til Indien, men det skete ikke.

Er det bare endnu en “Ulven kommer” udmelding? Medierne elsker jo at gøre os bange.

Mens jeg gumler på dagens halvtørre ægge-sandwich som en kollega har været så flink at bringe mig fra kantinen, spekulerer jeg på om ikke der er noget om snakken. Hvad er det som firmaernes IT-afdelinger kan tilføre af værdi? Og er det stærkt nok til at man vælger fortsat at have sit eget udstyr fremfor at stige op i skyen?

Jeg kan egentlig kun komme i tanker om to ting som in-house it-folkene kan tilføre: indkøb og kontraktforhandling samt nærhed. Med det sidste tænker jeg kendskab til firmaets kultur og politikker, applikationsportefølje og prioriteter og den slags.  Det kan jo klares af forholdsvis få personer.

Nu ringer telefonen og jeg får en snak med min kones fætter. Han ringer egentlig ikke privat for han har sin egen læge praksis med 3-4 ansatte og har brug for lidt gode råd. Han overvejer at skifte sin in-house IT-platform ud med en løsning i skyen.. Selv synes jeg det er en god ide, sådan rent instinktivt, specielt for en lille virksomhed der ikke skal bruge tid på at ligge og rode med it, så jeg siger til fætteren at hvis han blot får helt styr på aftalerne med leverandøren, så er det bare med at komme igang,

Hvorfor vil firmaerne have det nu?, spekulerer jeg på. I følge Gartner og andre kloge hoveder, så ligger clouds mainstream gennembrud et par år ude i tiden. Det må være finanskrisen der presser dem, konkluderer jeg.

Mens jeg rydder krummerne af bordet, tænker jeg på hvor vi som IT Services leverandører kommer ind i billedet. Der er jo faktisk kun to roller vi kan spille i den nye cloud-verdensorden: leverandør eller broker. Man kan nok også godt være begge dele samtidigt hvis man har særlige applikationer som ikke er hyldevarer hos de andre cloud-udbydere.

Det giver jo en del arbejde med at definere og udvikle de ydelser man vil tilbyde sine kunder. Måske skal man sammensætte sine services som en blanding af eksisterende services fra Microsoft eller Cisco, med egne applikationer eller udvidelser til de andres.

Jeg tænker at der hvor IT-leverandørerne kan gøre en forskel er på områder som sikkerhed, data-opbevaring og tilgængelighed samt integration med de resterende on-premise applikationer.

Så kom der lige en har-du-set chat besked med et link til en artikel på version2. Med titlen “Glem voldgraven ved cloud computing – platformen er alligevel usikker” så tror jeg ærligt talt at jeg må vente med at læse den til i morgen. Er det mon en konspiration? Jeg orker ikke mere sky idag..

Dagen nærmer sig sin ende og jeg er træt i hovedet. Det her cloud computing er stadig lidt mudret, men jeg tror at man kan få armene omkring det. Tænk stort, start småt.

På hvilken sky var det nu lige at jeg parkerede bilen..?

UC in the sky with diamonds

Popularity: 3% [?]

{ 0 comments }

I starten af december var jeg ude og fortælle en gruppe managers om Unified Communications. Jeg fortalte, som sædvanligt, om hvordan UC kan bruges til at effektivisere kommunikation og optimere processer der er kommunikationstunge.

Da vi kom ind på mit yndlingsemne, CEBP eller indlejret kommunikation, som jeg kalder det, så udbrød en af deltagerne “.. det er jo LEAN!”

Fantastiske Toyota

Alle der arbejder med management consulting og procesoptimeringer i et eller andet omfang, kender til LEAN og ved at det er noget med processer, empowerment og Toyota. Dertil kunne jeg også være med, men jeg måtte vide mere så jeg besluttede mig for at undersøge sagen lidt nærmere.

LEAN (Manufacturing) kommer altså fra Toyota-fabrikkerne i Japan og tilskrives en stor del af den enorme succes Toyota har haft og som idag gør dem til verdens største bilproducent. Og det var endda før de amerikanske producenter gik rabundus og kom på støtten..

Indenfor fremstilling har LEAN haft stor fremgang over hele verden som en måde hvorpå man konstant (det hedder “kaizen”) og med medarbejdernes aktive medvirken, gør hver eneste lille handling i processerne mere effektiv.

I sen-halvfemserne begyndte man at eksperimentere med LEAN i andre brancher og selv i service-virksomheder har man set en del succes med LEAN. Idag bruger mange store virksomheder LEAN-filosofien i deres bestræbelser på at blive mere effektive og ikke mindst for at reducere spild i processer.

Hvis du synes at det med at reducere spild lyder som mit “mantra”, altså det med at Unified Communications (og indlejret kommunikation) reducerer eller eliminerer menneskelig træghed (”human latency”) i processer, behøver jeg vel ikke at sige mere..?

Det handler om værdi-strømme

I min research stødte jeg på mange kloge hoveder som havde mere eller mindre letforståelige beskrivelser eller definitioner på LEAN. En britisk fyr som hedder Daniel Jones, beskriver LEAN som en måde hvorpå man optimerer value streams – altså værdi-strømme.

Hvis du ser på et traditionelt hierarkisk organisationsdiagram, så er det jo organiseret vertikalt. Du har alle siloerne ved siden af og oven på hinanden, i en hierarkisk struktur. Forestil dig så at værdistrømmene er noget som løber horisontalt hen over din organisation.  Det er sådan firmaet skaber det de nu engang skaber for deres kunder.

LEAN er en måde hvorpå du forbedrer disse værdistrømme så du kan skabe mere værdi med de samme ressourcer eller ved kun at tilføre ganske få ressourcer i forhold til den merværdi man skaber.

Sådan en værdistrøm rækker ofte langt uden for virksomhedens fire vægge og involverer alle partner fra den mindste under-underleverandør til kunden og slutbrugeren. Det er måske her LEAN går lidt længere end traditionel procesoptimering idet man ser på værdistrømmene lidt højere oppefra, i erkendelse af at værdi ikke kun skabes indenfor ens eget firma, men at man er en del af noget større.

Hvis du interesserer dig for “supply chain management” så vil du kunne genkende filosofien hos den amerikanske supermarkedsgigant WalMart, som har revolutioneret deres branche ved at effektivisere hele værdistrømmen.

Get to the point..

Godt. Nu har vi nogenlunde styr på hvad LEAN er, men er det så det samme som Unified Communications?

UC er ikke en ligeså bred filosofi som LEAN er, men UC har samme mål som LEAN og det var det som fyren jeg fortalte om i starten af indlægget, havde set. Altså effekten af UC.

UC er jo netop opstået for at det skal være nemmere at komme i kontakt med de rigtige personer, på det rigtige tidspunkt og via det rigtige (det mest passende) medie. Altså effektiviseret kommunikation. UC gør for kommunikation hvad LEAN gør for hele processen.

På den måde kan UC jo helt naturligt indgå som en vigtig komponent i LEAN-værktøjskassen på lige fod med andre måder at effektivisere værdistrømme på.

Hvis man er lidt frisk og ikke har mod på at kaste sig over LEAN, som kan virke lidt voldsomt, så kan man da godt kalde UC for “LEAN-light” eller “UCLEAN” (You Clean..??). Bare rolig, jeg siger det ikke til nogen…

Hvis jeg skal konkludere, så vil jeg sige at LEAN og UC burde forenes i et smukt ægteskab og dermed blive et helt uovervindeligt par.

Og hvis de fik et barn, så kunne de jo kalde hende for CEBP.

-

Popularity: 3% [?]

{ 0 comments }

Jeg nævnte fornyligt at vi stadig venter på at on-line møderne kan levere noget som fysiske møder ikke kan klare og nu må jeg sande at jeg tog fejl. Der findes faktisk en del features i online mødeværktøjerne som gør det værd at foretrække at gå digitalt ind i mellem.

En af dem er en feature der hedder “scribe” som f.eks. firmaet ZIPDx.com kan levere.

Det går i sin enkelhed ud på at man kan betale 100 USD i timen for at en person tager referat af mødet, i realtid med kun 30 sekunders forsinkelse og 95% nøjagtighed. Sejt! Du kan se hvem der har sagt hvad (det registreres i kraft af deres telefon-linie) og hvis du er en fedtsyl kan du endda købe en billig version som leveres af noget tale-til-tekst software med godt 80% nøjagtighed.

Det er tilgængeligt på engelsk naturligvis og du kan læse om det her.

Popularity: 3% [?]

{ 0 comments }

Så startede det nye årti og vi sagde farvel til “nullerne”.

Og vores branche..?

I vores lille Unified Communications-hjørne af verden, skete der en del i 2009, men den økonomiske afmatning gjorde at der skete lidt mindre end der burde.

Rigtigt mange danske virksomheder “opdagede” UC og investerede i teknologier som de kan bygge deres UC-infrastruktur med i de kommende år. De fleste store, danske virksomheder har nu en erklæret strategi der bl.a. indbefatter aflivning af bordtelefonen som vi kender den og en målsætning om at erstatte den med integrerede og kollaborative kommunikationsmedier.

Flere analytikere giver mig nu ret i at comunications-enabled business processes (CEBP) eller indlejret kommunikation som jeg har døbt det, bliver en banebrydende tendens i de næste par år. Jeg har kaldt det “avanceret UC” fordi det, for mange, først vil manifestere sig efter en udrulning af basis-UC. Dog tror jeg at vi vil se enkelte store firmaer der går direkte til den indlejrede version.

Generelt er der mere fokus på de kollaborative elementer i UC&C nu, end der var for 2-3 år siden. Det er en udvikling der drives af fastnet-telefoniens (inkl. IP-telefoniens) stille død, samt et stigende behov for at blive bedre til at samarbejde (omkostningseffektivt) på tværs af afdelinger, landegrænser, kommunikationsmedier og virksomheder.

Om et par år vil det eneste fastnet-telefoni vi ser ude i virksomhederne, være i call centre og mødelokaler, dør- og elevantortelefoner. Alt andet voice-kommunikationer vil foregå via mobil-telefoner og pc’er.

Producenterne?

Der skete mindre konsolidering af producenterne end jeg havde forventet og det var vel kun Cisco der ved deres opkøb af norske Tandberg, foretog en strategisk (klog) manøvre der minder lidt om en konsolidering.

Det var også Cisco der gjorde op med Unified Communications-mærkatet, ved at nu nedspille UC i deres markedsføring og fokusere mere på “collaboration”. Det hænger naturligvis sammen med deres produkt-portefølje som i højere grad retter sig mod det behov for samarbejde jeg omtaler ovenfor.

Der er ingen tvivl om at Cisco kommer til at satse stenhårdt på kolaborations-markedet når deres produkter for alvor slippes fri i 2010.

UC-førerhunden er fortsat Microsoft der med deres Office Communications Server (OCS) 2007, havde pæn succes i 2009 og stadig er med til at definere markedet. Også her ser vi et stigende fokus på de kollaborative elemener idet man i højere grad påpeger de “medfødte” muligheder der opstår når man bruger både Office, Exchange og Sharepoint sammen med OCS.

Tingene hænger flot sammen for Microsoft og der skal meget til at rokke deres position i år. Deres “cloud” versioner af produkterne (det de kalder BPOS) er kommet igang og vil formentligt også få lidt mere medvind i 2010. Spørgsmålet er om arve-fjenden Cisco også lancerer noget spændende i skyen.

Endelig så er IBM stadig alt for anonym i UC&C markedet efter min mening. Deres produkter i Lotus-porteføljen, UC2, er spændende og visionære, men vi ser for lidt til dem. Deres teknologiske tilgang ligner mere Cisco’s end Microsofts og spørgsmålet er om der er plads til både Cisco og IBM ved siden af Microsoft i det her marked.

Jeg håber at IBM kommer lidt længere frem på banen i 2010, fordi vi altid har brug for en spiller der visionært er med til at trække læsset.

Hvad sagde jeg?

Ja, jeg havde jo spået at visse af mobil-leverandørerne ville lade sig opkøbe i 2009, men det skete ikke. Markedet for Smartphones vil fremover domineres af Blackberry, IPhone og Android, imens Microsofts Windows Mobile forsvinder stille og roligt. Samtidigt vil Symbians dominans også dale.

Jeg tror stadig vi vil se “et-eller-andet” fra Microsoft på mobil-området snart, hvad enten det er opkøb af Blackberry eller Palm eller en lancering af en helt ny platform. Microsoft har ændret lidt i deres organisation så den teknologiske ledelse nu har skiftet. Det kan betyde at de vågner lidt op.

IPhone er kommet en anelse tættere på virksomhederne, men det er begrænset. De er stadig ikke “enterprise-ready” og indtil de lancerer er IPhone Enterprise Server med alle de sikkerhedsmæssige funktioner som Blackberry stadig er alene om at have, så vil der ikke ske mere på det område. Måske sker det i 2010?

Alt i alt så buldrer UC-paradigmet frem, stort set som ventet og 2010 vil kun forstærke den udvikling. Du kan glæde dig til at høre meget mere om mit yndlingsemne “indlejret kommunikation” i 2010 og vi skal helt sikkert snakke meget mere om samarbejds-software, social software og alt hvad dertil hører.

Godt Nytår!

Popularity: 4% [?]

{ 0 comments }

Du kender allerede de mange web collaboration og online konference løsninger der florerer både i og udenfor cyberspace.

Du kan få det som in-house løsning og naturligvis som en service ude i “skyen”. Faktisk er den slags løsninger den mest brugte form for cloud service.

De leverandører som du formentligt kender er WebEx (nu ejet af Cisco), Microsofts Live Meeting og Citrix’s GoToMeeting.  Der er endvidere et hav af mindre kendte og specialiserede alternativer.

Én-til-mange eller alle-mod-alle?

Det ville undre mig hvis der var nogen i IT-branchen som ikke har deltaget i et møde eller en præsentation som blev leveret ved hjælp af én af de tre nævnte leverandører. Selv har jeg deltaget i så mange gennem årene at jeg ikke har tal på det – jeg gætter 100 eller flere. Jeg har også brugt Live Meeting og WebEx selv, til at holde det man kalder webinars. Altså Web-baserede seminarer, som bruges til at levere undervisning.

Kort sagt kan du bruge web-collaboration løsninger til enten at samarbejde hvor alle deltagere taler og deler dokumenter eller også kan du bruge det til mere envejs-præget kommunikation.

Det er den sidste og måske lidt oversete type jeg vil tale om idag.

Et Webinar er en ny, let tilgængelig og billig måde at levere information til en gruppe af mennesker der ikke sidder i samme fysiske lokale.

En klog englænder sagde engang til mig “there’s nothing like touching the flesh”. Det han mente var at man kan tale og skrive sammen med folk i en uendelighed uden rigtigt at kende dem. Først når man mødes ansigt til ansigt, så lærer man folk rigtigt at kende.

Det gælder forsåvidt stadig, men web collaboration er et fantastisk alternativ.

Det er det samme og så alligevel ikke…

Når du holder et webinar, så foregår 75% af det typisk som énvejs kommunikation. Det er dig som leverer informationen der taler det meste af tiden.

Formålet med et webinar kan være et eller flere af disse:

• Påvirke (måske sælge..)
• Informere (kvartalsregnskabet..)
• Inspirere (opildne team’et..)
• Undervise

Det man skal huske er at disse teknologier udgør et nyt medie og derfor kræver det en ny tilgang. Det betyder nye måder at levere budskabet på, men også nye måder at opfatte budskabet på. Det betyder at du skal forberede dig lige så meget som hvis det foregik i et mødelokale, men på en lidt anden måde.

Hvis du ikke bruger et kamera (som viser dit eget glade ansigt) så har du to virkemidler: din stemme og din præsentation (PowerPoint). Kan du se hvad der mangler i forhold til mødelokalet?

Kropssproget udgør 90% af vores kommunikation eller ihvertfald deromkring. Det får man altid at vide på præsentationskurser, så det passer nok.

Du skal altså udfylde det tomrum som det manglende kropssprog efterlader. Og du har din stemme og din præsentation at gøre det med. Det kan lyde lidt skræmmende, men heldigvis har det nye medie  nogle nye tricks som kan hjælpe dig!

Er der nogen derude..?

Lad mig give dig tre nøgleord du skal arbejde efter når du planlægger (og afholder) dit webinar:

• Formål
• Bevægelse
• Inddragelse

Når du lige har brugt 5 minutter med at forklare folk de logistiske detaljer (hvordan stiller man spørgsmål, hvorfor er kun din mikrofon tændt, hvor kan man downloade præsentationen, hvor lang tid tager det, bliver det optaget osv. osv.), så gælder det formålet.

Det er vigtigt at starte med at slå fast overfor dit publikum, hvad formålet med webinaret er.

Du skal fortælle dit publikum at du kender deres situation og at du ved hvorfor de er kommet til dit webinar. Du skal også fortælle dem hvad de får ud af dit webinar, for folk er jo ikke “mødt op” for at gøre dig glad. De er kommet for at få noget med hjem, for at blive klogere.

Fortæl dit publikum hvad de skal høre om, hvad de vil se, hvad de skal lære og hvordan den næste time vil udforme sig. Husk også at etablere din egen troværdighed ved at fortælle dem om dine kvalifikationer og hvorfor du er den bedste til at lede webinaret.

Med mindre du bruger et video-kamera, så kan folk jo ikke se dig, så den dér med at hive kaniner op af hatten kan du ikke bruge til at skabe bevægelse og dermed fastholde dit publikum.

Din stemme kan – og bør – bruges mere aktivt end du måske er vant til. Du skal variere dit tonefald og måske overdrive en lille smule, uden at det lyder for kunstigt. Tænk på de gamle stumfilm – her måtte skuespillerne overdrive deres kropssprog for at kompensere for manglende lyd. Du står i den omvendte situation, så tænk “Charlie Chaplin” når du taler under dit webinar.

Et lille tip: Din stemme får mere power og flere nuancer hvis du står op. Undgå altid at sidde ned når du holder et webinar!

Du kan benytte musen til at tegne på din egen præsentation for at fremhæve det du taler om. Det skaber lidt bevægelse for publikum og en håndtegning bryder præsentationens linier og kurver.

Hvis du kan fortælle en lille historie eller anekdote der relaterer sig til dit emne, så er det en god idé at flette den ind på et passende sted.

Du kan også bruge lidt af de muligheder der er i Powerpoint, for at få objekter og tekst til at komme frem lidt ad gangen og ind fra en side og den slags. Bare ikke for meget!

Endelig så er det supervigtigt at inddrage sit publikum. Det gælder jo også når du holder dine indlæg i den fysiske verden, men her kan du ikke se om dit publikum stadig har din opmærksomhed hvis du ikke inddrager dem.

Det er er at de nye medier stiller nogle værktøjer til rådighed. Man kan sige at de simulerer den fysiske verden i kraft af et virtuelt “whiteboard” som du kan tegne på og handouts som folk kan downloade. Det som er mest effektivt når det gælder om at inddrage publikum er at få dem til at stille spørsmål via “questions” funktionen og så naturligvis “polls”.

Sidstnævnte simulerer en afstemning som vi ellers ville lave ved håndsoprækning og mange vil være nervøse ved at bruge den. Det kan virke “lidt amerikansk” og gider danskere overhovedet sådan noget “pjat”? Svaret er ja til begge. Heldigvis.

Du kan sagtens bruge “polls” til at lodde stemningen omkring noget af det du skal tale om og du kan sagtens gøre det et par gange i dit webinar. Jeg har gjort det og folk synes det er sjovt! (Og det er brugbart, især hvis du planlægger det grundigt!)

Endnu har det her nye medie som web collaboration udgør, ikke nogen inddragende features som den fysiske verdens mødelokaler ikke kan præstere, men jeg håber der dukker noget smart op inden alt for længe!

Og så var der lige Powerpoint..

Til sidst så vil jeg minde dig om at din Powerpoint-præsentation også skal tilpasses den virtuelle verden. Der er en gylden regel omkring præsentationer som siger:

“Your presentation makes bad handouts and your handouts makes a bad presentation.”

Det er så gammelt et ordsprog at man skulle tro at folk havde lært det, men det er ikke tilfældet. Jeg laver selv præsentationer indimellem som bugner af tekst og tal. Når jeg kommer til firmaets kvartalsmøder så bliver vi bombarderet med plancher som er så stopfyldte af tal at man bliver helt træt.. Og man husker ikke et suk af indholdet bagefter.

Lær af Apples dygtige leder Steve Jobs: Hans plancher består ofte af ét ord eller tal. Han bruger også billeder, men det er enkelt og nemt at huske. Det skal du sigte efter. Det kan være svært at nøjes med et ord eller tal, men forsøg at illustrere det du vil sige med en simpel grafik eller en model som er nem at huske.

Lad derefter din stemme fortælle alt det som du egentligt ville have skrevet ind i præsentationen. Og det du ikke får med, kan folk læse i det dokument som du allerede har skrevet og gjort tilgængelig som hand-out til download.

Til sidst vil jeg bare sige at du skal huske at øve dit webinar inden du lader det gå ud over et “rigtigt” publikum. Mindst en gang, helst to hvis det skal være rigtigt godt!

Værsgo’ min ven. Det var min julegave til dig i år – opskriften på succesrige webinars!

Glædelig Jul!

Popularity: 5% [?]

{ 0 comments }

Så sagde vi farvel til de tusinder af deltagere på COP15 i Bella Center efter et par hårde uger.

Lørdag følte jeg mig lige så træt som Lars Løkke og jeg havde endda bare fulgt med på sidelinien. Puha – det er sindssygt svært at få så mange mennesker til at samarbejde. Hvis Lars havde holdt sig til klima-hensyn i aftalen og ikke ladet det handle om hvem der skulle underkaste sig visse andres kontrol, så havde vi nok fået en supergod aftale på plads.

Ja, hvis man havde foreslået en aftale baseret på tillid og egenkontrol, så havde Lars formentlig fået en fantastisk aftale i hus. Naturligvis ville Kina ikke afgive suverænitet til USA – det var naivt at tro. Kina kom for at lave en klima-aftale og viljen var bestemt til stede.

Nu var det jo næppe noget Lars havde fundet på selv, han virker bestemt ikke som en tyran på nogen måde, men alligevel er der nogle lektier om samarbejde som vi kan lære noget af. Den første er at lytte.

Kollaboration handler om at lytte

Når vi taler om Unified Communications & Collaboration, har vi tit vores fokus rettet mod det første “c” – communications. Det andet “c” – det kollaborative “c” – træder lidt i baggrunden og det er ikke rimeligt.

Hele UC&C paradigment handler jo om nye måder at kommunikere og samarbejde på. Typisk taler vi om de medier vi bruger for at udføre kommunikation eller kollaboration med, men det er ikke uvæsentligt at tale lidt om indholdet, altså om det vi bruger UC&C til.

Hvis man skal samarbejde med andre, skal man lytte til det de siger. Det kan man godt glemme ind i mellem, især hvis man, som jeg, er en anelse bedrevidende (jaja, jeg arbejder på at forbedre mig..) og er meget opsat på at få sin vilje igennem. Hvis det er sådan man prøver at drive samarbejde, så hedder det jo bare “diktat”.

Hvis man bruger UC&C værktøjer i sit arbejde, så har man nye, gode muligheder for at indhente meninger, idéer og ikke mindst inspiration hos mange mennesker, på meget kort tid. Hvis man lader folk blive hørt og bruger deres idéer og meninger konstruktivt, så kan man nå frem til aftaler som bliver langt nemmere at implementere end de som man prøver at diktere.

Hvis man på den måde laver aftaler, behøver man heller ikke etablere et så voldsomt kontrol-organ som vores statsminister forsøgte sig med. Man vil kunne klare sig med tillid. (Det var lektie nummer to.)

UC&C kan måske bidrage til øget demokratisering i verden. Det er jo dejligt nemt at spørge og det er dejligt nemt at give sin mening til kende pga. folks øgede tilgængelighed og muligheden for hurtig, effektiv kommunikation med mange mennesker.

Gad vide om vi kan få succes med UC&C her i det som mange er begyndt at kalde den post-demokratiske tidsalder..?

Selvfølgelig kan vi det!

Verden har brug for UC&C og den øgede demokratisering der kan udspringe deraf.

Fik du den Lars?

Bare rolig, jeg er ikke på vej ind i politik (been there, done that..), men jeg har haft nogle oplevelser med “det andet c” i de forløbne måneder og har noget materiale om forskellige kollaborationsmuligheder- og aspekter som jeg vender tilbage til i juledagene.

Glædelig Jul!

Popularity: 4% [?]

{ 0 comments }

Analytikerne hos Yankee Group udsendte tidligere på ugen deres forudsigelser for 2010.

De talte om at bordtelefonen er død og at mobiltelefonen får yderligere medvind i 2010. Det vidste vi jo godt, men de påpeger også det er medvirkende til at teleselskabernes tilskud til mobiletelefoner (”1-krones mobilen”) vil forsvinde.

Smartphonemarkedet vil i endnu højere grad drives af forbrugernes krav og ønsker. Det lover godt for Iphone – hvis altså Steve Jobs snart får lanceret en Enterprise udgave.

Der er også lidt indsigter om “skyen” som du kan læse lidt om. Her er en opsummering og linket til deres rapport finder du nederst.

Her er en anden opsummering af rapporten.

Yankees Webinar og adgang til at downloade rapporten her.

Popularity: 5% [?]

{ 0 comments }

Nu dumpede der lige et whitepaper ind som du nok kan bruge til noget. De introducerer det selv på denne måde:

“Despite the promise for unified communications (UC) to enhance efficiency and empower workers, it remains challenging to implement and gain user acceptance.”

Da det jo nærmest har været mit mantra i en efterhånden længere årrække så kan de jo ikke være helt ved siden af, tænker jeg.

Det er AT&T der opremser 5 best practises for UC.  Hent det selv her.

Popularity: 5% [?]

{ 0 comments }

Ja, jeg er nødt til at undskylde manglen på UC-indlæg!

Der sker så meget på klima-topmøde-fronten at jeg simpelthen ikke kan følge med både her og der. Forfærdeligt at se den ene af Danmarks eneste to  ærlige klima-videnskabsmænd falde omkuld på tv. Stakkels Henrik Svensmark’s pacemaker fik lige pludselig lyst til at gå amok for åben skærm så manden måtte på sygehuset og Danmark gik glip af en af de få fornuftige stemmer i debatten.

Samtidig så må jeg jo holde øje med udviklingen i sagen om de hackede emails som afslørede at (tidligere) prominente forskere og mændene bag FN’s klimapanel IPCC, har svindlet og bedraget en hel veden. Det må du ikke se i danske medier her under klima-topmødet, men man kan da heldigvis læse om det i det store udland.

Her idag kom det frem at Google medvirker til svindlen ved at censurere indlæg som f.eks. det der blev bragt for nyligt i den engelske avis The Telegraph, ved at fjerne det fra søgeresultater selvom det er den mest læste artikel om global opvarmning lige nu. Var Googles motto ikke engang “Do no evil”?

Det er lidt synd for de stakler der render rundt og demonstrerer inde i København – de må ikke vide at de er blevet snøret. Ikke så længe aftalen ikke er underskrevet i hvert fald. Sikke en verden vi lever i…

Så derfor, kære læser, er jeg altså lidt optaget med andre ting end UC&C lige nu. Men bare rolig – jeg vender tilbage lige så snart vi har fået OscarNobelpris-vinderen Obama-mand ud af røret igen

Popularity: 5% [?]

{ 0 comments }

IDC i Danmark lancerede forleden sine analyse-baserede forudsigelser for 2010, så dansk it kan se hvad vi har i vente for året – og måske årtiet – der kommer.

Udover at IT-branchen konsekvent omtales som “IT-industrien”, hvilket lyder dybt åndsvagt i mine ører, så er der et par ting som vedrører Unified Communications & Collaboration.

Den første lyder: “Der vil være en klar tendens til at anvende den mobile platform som en strategisk platform.” Det kan jeg faktisk bekræfte idet jeg nu tre gange indenfor én måned har talt med store danske virksomheder, hvis klare strategi er at skrotte deres fastnet i 2010 og gå efter en mobil løsning, suppleret med “billig” voice via deres UC-klient (SameTime eller Office Communicator).

Forhåbentlig kommer der lidt bedre, og lidt flere,  mobil-løsninger på markedet i 2010, for det ser altså noget sølle ud lige nu. I Danmark altså. I USA er der masser af spændende løsninger.

Den anden interessante forudsigelse lyder: “Forretnings-applikationerne vil opleve en transformation, hvor sammensmeltningen med social software og samarbejds-software bliver afgørende.” Hvis du synes at det lugter lidt af mit yndlingsemne Communications-enabled business processes (CEBP eller indlejret kommunikation), så er det rigtigt nok.

Kommunikation og kollaboration smelter ind i forretningsapplikationerne i 2010 og hjælper til at fjerne det vi kalder “menneskelig træghed” (human latency) og derved sætte fart i vores processer.

Nu er jeg jo ikke den der siger “hvad sagde jeg”, men…  

I parantes bemærket så menes Cloud computing at modnes. Det er nok lidt tidligt at komme med den påstand i Danmark, men lad os se hvad der sker.

Her er Computerworlds udlægning af IDC’s forudsigelser for dansk IT 2010.

Popularity: 6% [?]

{ 0 comments }

Det er et koncept jeg har puslet med i meget lang tid og nu synes jeg at idéen skal luftes lidt.

Du husker at jeg altid prædiker at Unified Communications (UC) ikke handler om teknologi og UC er et paradigme, ikke? Så husker du måske også at jeg har forsøgt at bilde dig ind at UC er en rejse.

Det har jeg gjort fordi: UC er en rejse.

Derfor har jeg tumlet med at lave en model der netop illustrerer det faktum og en dag dukkede billedet op på min indre whiteboard. Hvad er mere naturligt end at illustrere en rejse ved hjælp af det transportmiddel der der kan sende os afsted og bringe os til destinationen?

Her er så min model for et “rigtigt” UC-projekt, en veltilrettelagt UC-rejse:

AirUC – Flight 001

Som du kan se, har jeg inkluderet de elementer som udgør et ordentligt UC-projekt. Det eneste jeg måske mangler er et billede af UC-kongen eller UC-piloten ude i cockpittet, men det sætter jeg på næste gang…

Ladies and gentlemen, we have been cleared for take off..

Hvis vi skal gennemgå Flight 001 fra halen og fremefter, så ser du straks at man begynder med at udtænke en strategi. Det er den du bruger til at vise retningen med for din UC-rejse og kan være en selvstændig UC-strategi, en strategi for kommunikationsmedier, eller en del af en eksisterende mobilitets- eller IT-strategi.

Når strategien er på plads og du ved hvor firmaet skal hen, så er det tid til at lave en business case. Mange vælger at lægge sig fast på en eller flere teknologier inden de laver en business case, men der kan være mange gode grunde til at undersøge alternative teknologier og løsninger i sin business case.

Derefter vælger man sin løsning og dermed også hvilke teknologier man vælger at bruge på UC-rejsen, inden man går i gang med at planlægge. Lad os kalde det “flight-plan“. Der skal reserveres ressourcer, interne og eksterne, lave milepæle osv.

Vingerne som bærer flyet og sørger for at der er fremdrift, udgøres af teknologi-”stacken”. Altså de teknologiske elementer som starter med netværkstilpasninger og sikkerheds-justeringer, fortsætter med installation af forskellige teknologier for til sidst at ende oppe i ansigtet på brugerne. Disse skal have nogle programmer og værktøjer stillet tilrådighed i form af software og hardware (f.eks. Smartphones, laptops osv).

Når vi kommer længere frem i maskinen, skal vi til at se på den meget vigtige uddannelse af brugere, superbrugere og ledelse. Der skal også laves det vi kalder governance – altså politikker og regler for adfærd af og med “det nye”.

Forandringsledelse skal der også til. Jeg har skrevet en del om det her på bloggen så jeg skal ikke plage dig igen med vigtigheden af “change management” – bare husk det!

Endelig når vi helt ud til cockpittet, hvor vores UC-konge eller UC-pilot sidder og holder øje med at vi faktisk når de effektivitetsforbedringer og de strategiske målsætninger, som vi satte os i vores strategi, business case og “flight-plan”.

Til sidst er der jo kun én ting at sige: Go to gate!

p.s. Undrer du dig over om jeg helt har glemt CEBP – indlejret kommunikation? Nej, det kommer i AirUC flight 002…

Popularity: 6% [?]

{ 0 comments }

Nu og da er vi nødt til at minde folk derude om hvad Unified Communications (UC) egentligt er. Mange går stadig rundt og tror det er et stykke teknologi man kan købe og installere i sit data center. Takket være massiv markedsføring, tror mange endda at man kan købe en UC server fra Microsoft, IBM eller Cisco.

Så lad mig gentage det igen-igen: UC er ikke en teknologi.

Grader af Unified Communications

Unified Communications er noget man kan opnå. Det er en tilstand og det er en måde at udføre kommunikation på. Skal vi tage akademiker-hatten på, så siger vi at UC et paradigme.

Når kommunikationsmedier smelter sammen på en måde som gør det muligt at skifte dynamisk imellem kommunikationsformer fra samme brugerinterface, så er der tale om UC.

Derfor kan man sagtens tale om forskellige grader af UC.

Når man f.eks. smelter mobil-telefoni sammen med fastnet-telefoni, så kalder vi det “fixed/mobile convergence” (FMC) og det er Unified Communications. Når vi starter et WebEx møde ude i skyen, med voice og dokument-deling direkte inde fra vores Outlook e-mail klient, så er det også Unified Communications.

Der er naturligvis også det avancerede UC som typisk kaldes CEBP (indlejret kommunikation) og er et udtryk for sammensmeltning af kommunikation, applikationer og processer. Lad os gemme det til en anden gang.

UC skal gøre dit liv nemmere

En af de mest udbredte situationer som skriger på Unified Communications er denne her:

Henning har en mobil-telefon, en fastnet telefon og Outlook/Exchange e-mail. På Hennings fastnet-telefon har han voice-mail som måske/måske ikke er integreret i Outlook/Exchange (det som kaldes Unified Messaging – UM). På hans mobil-abonnement har han også voice-mail, men den er ikke integreret med den anden voicemail og ikke med hans Outlook.

Hennings virksomhed har nok også et omstillingsbord som i bedste fald kan se i hans  kalender, men det er ikke altid tilfældet.

Du vil nok være enig i at ovenstående er et almindeligt scenarie i danske virksomheder.

Hvad sker der for Henning når han skal holde en fridag og skal planlægge sit fravær? Hvis han skal gøre det ordentligt, så skal han udføre disse handlinger:

• Han sætter sin “Out-of-office” i Outlook så alle der sender ham e-mails får en besked om hans fravær tilbage, med det samme.
• Han ringer til sin fastnet-voicemail og indtaler besked om sit fravær.
• Så ringer han til sin mobil-voicemail og gentager beskeden..
• Endelig så skal receptionisten også vide hvad hun skal sige når nogen ringer til hovednummeret og spørger efter Henning. Hvis ikke hun kan se hans kalender så skal hun vide det på anden måde.

Kan vi blive enige om at sandsynligheden for at Henning glemmer at udføre én eller flere af disse handlinger er stor?

Hvad skal der til?

Der skal altså bruges noget UC for at få de kommunikationskanaler hvorigennem man kan kontakte Henning, til at spille sammen. Man kan vælge at kalde det for UM som nævnt ovenfor, men det er underordnet.

Det vi ønsker er, at Henning kun skal udføre én handling, ét sted.

Hvis Henning f.eks. kan ringe til sin kalender (det kan man faktisk!) og instruere den om at han holder fri 24/12 og samtidigt indtaler sin besked, så bør systemet håndtere resten.

Det vi kan forvente af en ordentligt integreret UM eller UC løsning er, at systemet videregiver denne fridags-information til de to voicemail systemer (helst skal der jo kun være ét, men alligevel…), sætter hans Out-of-office besked og omsætter hans indtalte tekst til bogstaver og ord. Endelig så klarer systemet også at opdatere omstillingens system så den rare receptionist kan give klar besked.

Det sparer tid og ærgelser. Det giver også en god kundebetjening og det giver Henning mindre stress.

Kan det lade sig gøre?

Hvis man kan klare sig på engelsk så kan ovenstående lade sig gøre idag. På dansk må vi vente til næste år, men vi kan idag lave noget der kommer meget tæt på.

Popularity: 6% [?]

{ 0 comments }

I min morgenavis har man de sidste par dage kunnet læse at Danmarks produktivitet er alt for lille til at vi kan bevare vores velfærdssamfund i fremtiden.

Helt konkret så viser en rapport fra økonomi- og erhvervsministeriet at Danmarks procentvise produktivitetsstigning i perioden 1995-2008 er så ringe, at kun Spanien og Italien er ringere.. (.. hvem sagde siesta og mañana…?). De øvrige OECD lande ræser forbi os med 200 i timen.

Vi kan fremvise en sølle stigning på 0.8% om året hvor vores Irske venner kan præstere næsten 4%. Hvem skulle have troet at irerne kunne forlade deres pubber længe nok til at iføre sig produktivitets-førertrøjen?

Godt for de dejlige mennesker på den smukke, grønne ø. Skidt for danskerne.

Vi må kunne gøre noget..! Lad mig tænke.. Hvordan hæver man produktiviteten, findes der nogle værktøjer, nogle metoder til at løse det problem?

Ved profetens skæg – jeg har det!

Der skal bare tilsættes det danske samfund en ordentlig omgang produktivitets-fremmende Unified Communications & Collaboration – UC&C!

(Come on – du kan da i det mindste virke overrasket, ikke..!)

Frem med regnestokken

Ok, hør her: Ifølge ministeriet så koster vores slatne produktivitetsstigning os 15 milliarder kr. i tabt velstand, om året. Hvordan det er beregnet kan jeg ikke lure og det står ikke i avisen, men jeg går ud fra at det er i forhold til hvad en anstændig produktivitetsstigning ville give os. Måske hvis vi kunne hamle op med f.eks. Island på 3%.

Når politikerne siger “tabt velstand” så mener de velsagtens “skatte-indtægter”. Det vil jeg i hvert fald antage lige nu for så kan man lave et lille regnestykke..

Hvis bare vi kunne hæve statens skatteindtægter på person- og virksomhedsskat med bare 3% oveni deres 500 årlige millarder, så henter vi de 15 millarder hjem igen.

Jeg husker ikke nok fra økonomi-bøgerne til at vide om en generel produktivitetes-stigning i samfundet vil udløse en tilsvarende stigning i det som staten kradser ind i skatter, men kan vi ikke bare lade som det er tilfældet idag?

Tak. Altså skal vi ud og finde 3% med vores lækre Unified Communications implementeringer og innovationsfremmende kollaborations-løsninger. Det kan vi nemt.

F.eks. kan man spare 15 minutter pr. dag bare ved at indføre “presence”. En del af de kloge siger endda 30 minutter pr. dag. Hvis vi kunne indføre den ene funktion til 2/3 af arbejdsstyrken (dem der sidder på et kontor eller bruger en mobiltelefon) så kan vi hæve deres produktivitet med 3-6,5%, hvis vi altså antager at de bruger den nyvundne tid til at producere mere.

Alene “presence” bidrager altså ret godt!

Samarbejdsværktøjer øger produktiviteten og innovationen

Nu springer jeg indlejret kommunikation over (for en gangs skyld) og kigger lidt på den kollaborative side af UC&C.

Der er flere mulige løsningsmodeller indenfor kollaboration som kan hjælpe os til at øge produktiviteten.

Video-konferencer; ad-hoc konferencer med samarbejdspartnere, kunder og kollegaer i ind- og udland, sparer tid som ellers ville gå til at rejse og til at planlægge rejsen, ikke mindst. Jeg mener at mindst 250.000 danske medarbejdere kan spare 5 rejsedage om året ved at bruge video/on-line konferencer til en del af deres rejser. Det giver dem 2-3% sparet tid. Den økonomiske besparelse kan også bruges til at øge produktiviteten.

Outsourcing; at få kollegaer som sidder i Indien, Kina eller Østeuropa er efterhånden ret udbredt. Det er svært at samarbejde på tværs af de fysiske og kulturelle barrierer, specielt for de nye kollegaer “derude”, men man kan hurtigere komme op i gear, sammen, med lidt UC&C. Man kan hæve produktiviteten for os alle sammen, ved at blive bedre til at samarbejde med vores nye udenlandske kollegaer.

Mobilitet; her tænker jeg på fixed/mobile convergence (FMC) som sammen med mobil “presence” giver øget tilgængelig og lettere adgang til de ikke-mobile kollegaer som man har brug for at komme i kontakt med når man er ude i marken.

Innovation; der er mange undersøgelser der påviser øget innovation som følge af øget tilgængelighed og ikke mindst de mange nye kollaborations-former- og værktøjer. Jeg tør ikke sætte tal på, men vil du give mig ret i at det bør hæve produktiviteten i det lange løb?

Hvad kan det ikke blive til!

Jeg kan ikke bevise det sådan helt nøjagtigt, men jeg mistænker at jeg allerede nu har nået målet på de 3%, ved at give hele styrken et skud UC&C.

Dog sprang vi jo indlejret kommunikation (CEBP) over lige før. Det er efter min og efterhånden også andres mening, her de store gevinster i UC&C ligger begravet. Vi er først nu begyndt at ane mulighederne for at optimere kommunikationstunge processer og for at lave automatiseret, intelligent kommunikation, direkte indefra vores applikationer.

Der mangler fortsat nogle gode eksempler fra den virkelig verden, men de er garanteret på vej. Når vores systemer selv begynder at kunne finde en person der er relevant for det sted vi er i en proces og dernæst selv starter (og gennemfører) kommunikationen med ham eller hende, så bliver vi så meget mere produktive, at vi vil ærgre os over at vi ikke gik i gang med det noget før.

Teknologien og visionerne er til stede.

Alt i alt, så vil jeg vove den dristige påstand at Unified Communications & Collaborations paradigmet, er den “secret sauce” der i løbet af 5 år vil bringe vort elskede fædreland op på niveau med vores Guiness-slubrende irske med(EU)borgere!

Slainte!

(Ja, det betyder altså “skål” på irsk..)

Popularity: 8% [?]

{ 1 comment }

På dagen hvor Cisco hævede sit bud på norske Tandberg fra 154,50 NKR pr. aktie til 170, skal vi også lige kommentere sidste uges annonceringer fra Cisco.

Hos Cisco har man nu droppet “Unified Communications” mærkatet på alle produkterne og kalder det nu “Collaboration” istedet for. En mere passende betegnelse faktisk, for den serie af produkter de nu kan præstere.

Der er spændende komponenter indenfor video og et par nye SIP telefoner. Der er også endelig nyt omkring indkøbene PostPath og Jabber, samt nyt social software produkt. Du kan selv læse mere fra Wainhouse Research, hvor en ret forpustet Brent Kelly har lidt svært ved at overskue alle stumperne, men han er generelt ret tilfreds.

Jeg tillader mig at låne en fin grafik som Wainhouse har lavet. Den viser alle de gængse kollaborations-komponenter i en tabel med en liste over udbyderne. Her kan du altså se hvem der tilbyder hvad indenfor kollaboration og der er et par stykker som efter min mening enten skal opruste eller hoppe af listen, så at sige..

Ikke overraskende er IBM, Cisco og Microsoft de “bredeste”. Samtidigt kan man se at Cisco nu kun behøver at købe OpenOffice og Dell for at få pladen fuld.

Du bør læse bulletin’en selv denne gang – den er tiden værd! Læs her.

Popularity: unranked [?]

{ 0 comments }